Washington Marathon

Washington Marathon

Få knus af en barsk mariner, der synes, du er en helt - Washington Marathon er et ungt maraton – rent faktisk ikke mere end 37 år gammelt.

washington_Marathon_0

 I 1975, i skyggen af Vietnamkrigen, som havde påvirket militærets omdømme markant og negativt, var der en kreativ oberst, Jim Fowler, som inspireret af maratonløbs stadig stigende popularitet fik den geniale idé, at et maratonløb udviklet af marinekorpset kunne gavne militærets image. Samtidig ville det være en god træning for de soldater, der gerne ville kvalificere sig til Boston Marathon.

Ideen blev vel modtaget af hans overordnede, og både marinere og civile fulgte op ved en efter tidens målestok massiv tilmelding. Yderligere fokus på løbet kom der, da sergent Alex Breckinridge, som havde deltaget i det Olympiske maratonteam i 1960, meldte sig under fanerne Så allerede året efter, i 1976, var MCM en realitet, og 1175 løb over målstregen.

washington_Marathon_3Stjernestatus har løbet haft lige siden, og da Oprah Winfrey valgte Washington Maraton som stedet, hvor hun skulle gennemføre sit første og eneste maraton i 1994 (hun klarede den i tiden 4:29:15) var hun en fantastisk inspiration for tusindvis af løbere. Bestil rejsen, og startnummeret til Washington Marathon 2015 her

Siden er løbet vokset eksplosivt – i 2009 gennemførte 21.405 løbere, og ved den lejlighed passerede løber nr. 400.000 målstregen. MCM er i dag med et limit på 30.000 deltagere verdens 9. største løb og USA’s 4. største.

I 2011 deltog Marathon Travel Club for første gang med et hold gæster til Marine Corps Marathon i Washington. Måske ikke et stort hold, men til gengæld en stor oplevelse, der blev krydret af en meget tidlig snestorm, der blæste ind over østkysten og farvede alt hvidt. Det var anderledes, men gæsterne tog det som en kuriøs oplevelse, og ingen var generet af sneen, bortset fra at starten om morgenen var koldere end normalt. washington_Marathon_2

I 2012 var vi atter i den amerikanske hovedstad, og denne gang var det orkanen Sandy, der satte sit præg på maratonen. Heldigvis er løbere gennemgående sejere og gladere mennesker end gennemsnittet, i hvert fald blev denne tur også vellykket, uanset vi løb ind i nogle uventede udfordringer.

Så hos Marathon Travel Club er vi uændret begejstrede for Washington, og vi er stolte over som ene udbyder af startnumre til dette sublime maratonløb at have løbet som en fast årlig event, som vi tror på vil vokse sig større og mere og mere populært også i lille Danmark.

Takket være The US Mariners fungerer løbet perfekt, og der er en utrolig venlig og hjælpsom attitude før, under og efter løbet Tusindvis af marinesoldater og andre frivillige sørger for, at alle får en god oplevelse og går fra løbet som vindere. Samtidig er opbakningen enestående fra de mange tilskuere undervejs, og der er musik overalt: Rock, salsa, country, dixie, jazz, funk…  Søde amerikanske cheerleaders er med til at skabe et fantastisk show. Allerede fra starten slås tonen an med kanonskud og lavtgående fly hen over startlinjen, og masser af faldskærmssoldater med amerikanske flag. Det kan de, amerikanerne!

Ser man på de mange udtalelser fra tidligere års deltagere er det et gennemgående tema, at løberne har været meget imponerede over den personlige og venlige modtagelse, de bl.a. har oplevet i målområdet, hvor man bliver modtaget som en helt med håndtryk eller sågar et knus fra marinerne, der hænger medaljen om halsen på løberne. Så vi kan varmt anbefale dig også at få denne løbeoplevelse.

washington_Marathon_4Washington er USA’s hovedstad og er som løbet en kæmpe oplevelse. Byen er spækket med historie, atmosfære og enestående kulturattraktioner, hvoraf mange kan opleves under maratonløbet: Starten går ved Arlington, og på de næste 41 km passerer du bl.a. Key Bridge, Georgetown, Kennedy Center, Franklin Roosevelt Memorial, Jefferson Memorial, World War II Memorial, Korean War Memorial og Lincoln Memorial, Washington Monument, US Capitol, Airspace Museum, Crystal City, Pentagon og slutter ved

Marine Corps Memorial. Fra i år, 2013, er ruten fladere end tidligere, idet adgangsvejen til U.S.Capitol mellem 6 og 9 miles er ændret, blevet mere direkte og ikke så kuperet.

På turen til Washington er der mulighed for at lege turist og udvælge og se nærmere på de attraktioner, du finder allermest interessant – og der er meget at vælge mellem. Du skal også give dig tid til at nyde byen, spise på en god restaurant, slappe af på en kaffebar eller spendere nogle dollars på shopping.

washington_Marathon_1

Som rejseleder til Washington deltager formand for Børnerådet og næstformand i Kræftens Bekæmpelse, tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen. Per er selv en habil maratonløber, og han har boet i Washington i flere måneder i forbindelse med træningsophold hos FBI. Det og meget andet spændende kan du høre et foredrag om på Washington Hilton Hotel, hvor vi bor, for Per Larsen er altid god for en historie eller to. Hotellet ligger i øvrigt I området Dupont Circle tæt på Phillips Collection, Meridian Hill Park og Anderson House. I nærheden er også Det Hvide Hus og Ford’s Theater. Hotellet ligger en kort tur med Metro fra start og mål, som vi kører til i samlet flok.

Du bliver en vinder i Washington – af andre vindere kan fremhæves Augustus Maiyo, der vandt i 2012 i tiden 2:20:20 og hans kvindelige kollega Hirut Guanqul gennemførte i tiden 2:42:03. Rekorden har Isaac Garcia fra Mexico i tiden 2:15:09 fra 1996, og blandt kvinderne er rekorden 2:37:59, som blev sat af Heather Hanscom i 2003.

Læs mere om Washington Marathon, og bestil både rejse og startnummer fra Marathon.dk